Behandling med fokus på dig som har tandlægeskræk

Tandlægeskræk – kom angsten til livs
Undgår du bevidst at gå til tandlægen hvert år, fordi du er utryg ved det? Har du prøvet at bestille en tid hos tandlægen for senere at melde afbud, fordi du ikke kunne overvinde din tandlægeskræk? Måske har du droppet tandlægen så længe, at du fik tandpine, før du fik gjort noget ved det?

Rigtig mange mennesker kender disse følelser, da tandlægeskræk er et mere udbredt problem, end man umiddelbart skulle tro.

Vi er trænede i at afhjælpe din tandlægeskræk

Det behøver ikke at være en dårlig oplevelse at gå til tandlægen. Det er vores grundholdning. Her på klinikken er vi trænede i at afhjælpe tandlægeskræk. Vores erfaring er, at det giver tryghed for vores patienter at vide, at tandlægen kender til deres tandlægeskræk og er indstillet på at tage specielle hensyn. Ofte hjælper det allerede at vide, at man ikke er alene om sit problem, og at personalet er vant til at imødekomme det.

Det behøver ikke at gøre ondt at gå til tandlægen. I dag findes der mange gode muligheder, så tandbehandlingen kan gennemføres smertefrit. For nogle føles tandbehandling ikke så ubehageligt i tænderne, men snarere i ørerne. Derfor er du altid velkommen til at medbringe musik, som for mange kan lette ubehaget ved tandbehandling.

Kontakt os for mere information om tandlægeskræk

Du er altid velkommen til at ringe til os på telefon 36 75 21 99 og få en indledende samtale om tandlægeskræk. Du kan eventuelt starte med at bestille tid til en samtale med tandlægen eller booke tid til en undersøgelse, så du kender dit behandlingsbehov.